SMS fanger indbrudstyve

indbrudKvik og snarrådig, Begge ord beskriver en nabo, som fredag formiddag i oktober afslørede to indbrudstyve.

 Tyvene havde netop begået et indbrud på Holmegårdsvænget i St. Lyngby nær Skævinge i Nordsjælland. Naboen ringede fluks til politiet og fortalte, at en hvid VW kassevogn var kørt fra nabohuset mod Skævinge - og at hun havde noteret registreringsnummeret. I bilen sad de to mørkklædte indbrudstyve, som var iført mørke elefanthuer, fortalte hun.

Oplysningerne blev sendt rundt på politiradioen, og kort efter var der bid på Frederikssundsvej ved Ølsted.

Kassevogne blev standset af en patrulje, som ganske vist ikke fandt nogen tyvekoster, men to elefanthuer og et koben. Begge personer i bilen - en 21-årig og en 25-årig fra Hundested - blev anholdt og erkendte efterfølgende, at de stod bag indbruddet.

De er ikke tidligere straffet for lignende kriminalitet og blev derfor ikke fremstillet i grundlovsforhør, oplyser vagtchef Ole Hestbæk fra Nordsjællands Politi.
Tryk Politi er leveret af ProMobil ApS